Vi skaber de rigtige rammer

Beliggenhed

Gartnerbyen er Odenses nye grønne bydel, hvor mennesker i alle stadier af livet bor side om side og generationer bindes sammen. Gartnerbyen ligger tæt på Odense C i et historiemættet kvarter, hvor der samtidig er nærhed til skov og grønne områder. I denne bydel finder man flere typer af karré-bebyggelser med forskellige karaktertræk, som tilbyder en nyfortolkning af det klassiske karrébyggeri, hvilket også gør sig gældende for de tre bygninger på 2.4. Byggefeltet er placeret tæt efter indkørslen ved Gartnerbyen, men ligger alligevel centralt placeret ift. de større, grønne fællesområder.

Byggeriet

Byggefeltet 2.4 i Gartnerbyen består af tre individuelle boligblokke på tilsammen 102 boliger og 7200 etage-m2. Bygningerne består af leje-lejligheder og varierer mellem 4 og 5 etager i højden. For at binde byggerierne sammen er der fælles træk i materialevalg, heriblandt glasværn på altaner og gengang i murværk ift. farver og mønster. Et andet, fælles karaktertræk er, at udvalgte vinduesrammer er markeret i kontrastfarver, således detaljegraden og udtrykket i facaderne forstærkes. For energieffektivisering integreres der solceller på tagene, som er indrammet i teglstenene. De tre boligblokke deler et større, fælles gårdrum med grønne og rekreative opholdsområder. Beboerne har ligeledes adgang til enten terrasse eller altan fra samtlige boliger.

Fakta

Enterprisetype Totalenterprise
Lokalitet Gartnerbyen, Odense
Omfang 7.200 m2
Byggeperiode

17 måneder

 

 

OdenseBygningsservice OdenseBygningsservice