Vi skaber de rigtige rammer

Kvarteret mellem Nyborgvej og Ejbygade i Odense er blevet beriget med 50 attraktive rækkehuse, som er opført af Skjøde i en totalentreprise for bygherren Probus Skovgaardsvej A/S.

Projektet blev afleveret tidligere på foråret, og der var indflytning i samtlige boliger allerede dagen efter aflevering.

Grønt bælte

De enkelte rækkehuse har en størrelse på mellem 61 og 109 m2 og er opført i både ét og to plan. De har en god beliggenhed midt mellem Odense centrum og Rosengårdscentret med nem adgang til letbane, ringvejen, Odense Å og flere grønne områder.

Af respekt for lokalområdet og den eksisterende grund, der rummer adskillige fredede træer, er der plantet et grønt bælte af træer, ligesom man har bevaret den hæk, der omkranser grunden.

Fokus på bæredygtighed 
Skovgaardsvej-projektet har været et rigtigt spændende projekt, der blandt andet har omfattet nedbrydning af den eksisterende bygning på grunden, projektudvikling, byggemodning og byggeri.

Der var fra bygherres side et stort fokus på bæredygtighed i projektets indledende fase, og derfor kunne interesserede odenseanere gratis afhentet gamle træer, planter, drivhuse og byggematerialer fra grunden, inden byggearbejdet gik i gang.

OdenseBygningsservice OdenseBygningsservice