Vi skaber de rigtige rammer

Beliggenhed
Den nye dyrlægeklinik i Middelfart ligger godt placeret i Middelfarts hurtigt voksende erhvervsområde nordøst for Middelfart by, men stadig med tæt tilknytning til byen og med synlig placering ud til Nyvang og Bogensevej.

Byggeriet
Den nye klinik bliver fire gange så stor som den nuværende på Odensevej i Middelfart og vokser fra 200 m2 til 800 m2. Samtidig vokser antallet af konsultationsrum fra to til fire, ligesom de gøres dobbelt så store som nu. Der bliver desuden etableret adskillige operationsstuer, vandløbebånd samt lokaler til kiropraktik og massage.

I udformningen af bygningen tages der også højde for dyrenes trivsel ved besøg i den nye klinik. Klinikken er nemlig indrettet således, at hunde og katte vil være adskilt i venterummet, ligesom der vil være separat ind- og udgang, så dyrene og deres ejere ikke skal igennem venteværelset efter endt konsultation. Samtidig tilbydes der gode udearealer til de dyr, der er særligt nervøse ved besøg i klinikken. 

Der er i designet også taget højde for de særlige krav til konstruktioner, der kræves i forbindelse med klinikkens CT-skanner og røntgenudstyr.

Ud over dyrelægeklinikken på 800 m2 indeholder byggeriet også 400 m2 kontorfaciliteter på førstesalen til lejer. 

Fakta
Enterprisetype Totalenterprise
Lokalitet Middelfart
Omfang 1.200 m2
Tidsforløb 12 måneder
OdenseBygningsservice OdenseBygningsservice