Nyt kontordomicil og lager til ED Data med tilhørende udearealer i form af parkerings-, ankomst- og opholdsarealer. H. Skjøde Knudsen har vundet projektet i et totalentrepriseudbud på baggrund af et skitseprojekt udarbejdet af Vision Arkitekter.
ED Data var tidligere bosiddende på nabomatriklen og ønskede et domicil med større kapacitet samt bedre funktionalitet end det nuværende. ED Data har nu opnået et attraktivt arbejdsmiljø, med særligt fokus på et godt indeklima, funktionalitet og en sund drift.
Der er lagt stor vægt på bæredygtighed i alle aspekter af dette byggeri, som er udstyret med moderne energiløsninger for at skåne miljøet mest muligt, ligesom der er installeret solceller på taget af bygningen. Indeklima og luftskifte i bygningen er vægtet højt ligesom udsyn, dagslys, afskærmning, træk og varmepåvirkning, har høj prioritet i projektet. Alle arbejdspladser har udsyn og udsigt til omgivelser i det fri.
Fakta
Entreprisetype : Totalentreprise
Bygherre: BDF Ejendomsselskabet APS v/ED Data A/S
Lokalitet: Grenåvej 629 8541 Skødstrup
Omfang: 8.000 m2
Tidsforløb: 12 måneder.
Bygherrerådgiver: Rambøll Danmark A/S