Bykvarteret i Gartnerbyen byder på flere typer af karré-bebyggelser med forskellige karaktertræk, som tilbyder en nyfortolkning af det klassiske karrébyggeri.
Denne del af 1.4 Øst består af et byggeri på 86 ejerlejligheder og 2 lejelejligheder, der tilsammen udgør ca. 6200 m2. Byggeriet opføres i hhv. 5 og 6 etager, hvortil det indeholder 3 erhvervslejemål på ca. 570 m2 med fælles torv i stueplan. Gartnerbyens 1.4 er en del af en større bebyggelse og vil, når hele projektet er afsluttet, dele et stort, sydvendt gårdrum og p-plads med grønne og rekreative opholdsområder. I forbindelse med opførelsen etableres der tilhørende P-kælder på 540 m2. På toppen af byggeriet vil man desuden finde tagterrasse, hvor beboerne kan nyde godt af sol hele dagen.
Byggeriet karakteriseres af facader i varierende mursten med fremtrukne enkeltsten og alubeklædning. På facaderne finder man også altaner og karnapper. Balkadiner i metalripper og de gående rammer på vinduespartierne i kontrastfarve er nogle af de elementer, som bidrager til byggeriets karakter og detaljegrad.
Projektet skal DGNB Guld-certificeres og vil derfor være bygget efter en helhedsorienteret tilgang, der sikrer det optimale samspil mellem social-, miljømæssig- og økonomisk kvalitet.
Fakta
Enterprisetype | Totalenterprise |
Lokalitet | Gartnerbyen, Odense |
Omfang | ca. 6770 m2 |
Tidsforløb | 20 måneder |
Certificering | DGNB-guld |