Beliggenhed
De tre bygninger er placeret flot ved indgangsporten til Gartnerbyen. Gartnerbyen er Odenses nye grønne bydel, hvor mennesker i alle stadier af livet bor side om side og generationer bindes sammen. Gartnerbyen ligger tæt på Odense C i et historiemættet kvarter, hvor der samtidig er nærhed til skov og grønne områder.
Byggeriet
Byggeriet omfatter tre bygninger på hhv. seks og syv etager med samlet 89 boliger fordelt med 25 3-værelses lejligheder og 64 2-værelses lejligheder. Hver bygning er opbygget med indvendige trapperum med elevator, der forsyner fire til seks boliger pr. etage. De tre bygningers facader fremstår i klassisk, blankt murværk med variation i teglfarven, dels som vandrette bånd i etageadskillelser, dels over og under vinduespartier og endeligt ved indhak til altanerne. Endvidere er indgangene markeret med tilbagetrukne indgangspartier til hver bygning.
Opholdsarealerne er hovedsageligt placeret i gårdrummet mellem bygningerne, hvor også adgangen til de tre bygninger findes. Endvidere er opholdsarealerne suppleret af eksklusive terrasser eller altaner til hver bolig.
Til byggeriet er tilknyttet 45 parkeringspladser på terræn i umiddelbar tilknytning til husene.
Fakta
Enterprisetype | Totalenterprise |
Lokalitet | Gartnerbyen, Odense |
Omfang | 6.430 m2 |
Tidsforløb | 14 måneder |