Beliggenhed
Familieboligerne på Remisegade i Nyborg ligger i et roligt og centralt boligområde tæt på både den gamle kongebys centrum, slottet og hele det gamle havneområde, der nu er et levende boligområde med restauranter. Endvidere ligger boligerne tæt på både Nyborg Banegård og Nyborg Strand.
Byggeriet
Byggeriet består af 40 familieboliger fordelt på tre bygninger. De 40 familieboliger er fordelt på 20 4-værelses lejligheder og 20 2-værelses lejligheder. I området er der indarbejdet cykelparkering, affaldshåndtering samt nære p-pladser til boligerne.
Bygningerne ind mod gårdrummet fremstår lyse og åbner rummet op. Alle tre bygninger er betjent med trappe og elevator fra det fælles gårdrum, hvor der er gyngestativ, sandkasse og bord/bænkesæt til fællesskab og nærvær.
Adgangen til boligerne sker fra Remisegade, hvor der dels er indkørsel til fælles parkeringsareal med 25 parkeringspladser, dels stiforbindelse for blød trafik direkte ind i det fælles gård- rum. Byggeriet er opført i tidsløse materialer med murede facader ud mod vejen med variation til murværket. Bygningen står solidt og klassisk med en base i 2½ etager, hvor den samtidigt åbner sig op mod de fælles gårdrum. Basen bearbejdes med et skift i teglmuren, så den opnår mere stoflighed i øjenhøjde for forbipasserende. Taget udføres som trempelkonstruktionen beklædt med tagpap.
Enterprisetype | Totalenterprise |
Lokalitet | Nyborg |
Omfang | 3.300m2 |
Tidsforløb | 18 måneder |