Byggeriet
Byggeriet består af en karrébebyggelse i fem etager samt en udnyttet tagetage. Bebyggelsen rummer i alt 26 lejligheder, som alle er udstyret med enten altan eller fransk altan. Lejlighederne er fordelt på to opgange og er indrettet med fokus på attraktive boliger i et tæt bymiljø.
Under bygningen samt dele af det omkringliggende fortov er der etableret parkeringskælder, som sikrer gode parkeringsforhold uden at optage værdifuldt friareal på terræn.
Ved projekteringen er der lagt stor vægt på at videreføre de karakteristiske træk fra naboejendommene. Stueetagens markering, gesimsbånd, trapper og kviste er nøje bearbejdet og integreret i den nye bebyggelse, så den indgår naturligt og harmonisk i det eksisterende bymiljø.
Taget er udført som et klassisk Københavnertag med skifer og tagpap, suppleret af zinkbeklædte kviste, der understøtter bygningens arkitektoniske udtryk og tilpasning til områdets eksisterende bebyggelse.
Fakta
| ENTREPRISETYPE | Totalentreprise |
| LOKATION | Søllerødgade 17, 2200 København N |
| OMFANG | 4.000 m2 |
| VARIGHED | 18 Måneder |









