Historien

Der er løbet meget vand under broen, siden Hans Skjøde Knudsen i juni 1972 grundlagde en mindre tømrervirksomhed med navnet H. Skjøde Knudsen. I dag går virksomheden under navnet Skjøde i daglig tale.

Grundlæggelsen 1972

Efter sin læretid som tømrer i Vojens rejste en ung jyde ved navn Hans Skjøde Knudsen i midten af 1960’erne til Odense for at studere til bygningskonstruktør. Efter en velafsluttet uddannelse og nogle års ansættelse som rådgiver i Odense ønskede Hans at komme tilbage til håndværket og den udførende proces. Derfor etablerede han i juni 1972 sit eget tømrerfirma – under navnet H. Skjøde Knudsen A/S – i Vissenbjerg-området vest for Odense.

Udvidelse af aktiviteter og fag (1972-1993)

Generationsskifte (1993-2003)

Hans Skjøde Knudsen udtrykte allerede tidligt et ønske om, at virksomheden skulle bestå og drives videre, når hans eget virke på et tidspunkt uundgåeligt ville ophøre. Den rettidige omhu kom til udtryk, da udlejningsboligerne i 1993 blev udskilt fra byggevirksomheden med henblik på et forestående generationsskifte. I 2003 trådte Allan Nielsen ind som medejer og leder i virksomheden, hvilket markerede indledningen på det nøje planlagte generationsskifte. Fire år senere overdrog Hans Skjøde Knudsen den daglige ledelse til Allan Nielsen, mens ejerkredsen blev suppleret af Jens Toft. Generationsskiftet var en realitet

Fra tømrerfirma til hoved- og totalentreprenør (2003-2008)

I forlængelse af Allan Nielsens indtræden i ejerkredsen blev der fastlagt en ny strategi for virksomheden. Med et øget fokus på kompetent projektledelse skiftede virksomhedens kurs til primært at fokusere på hoved- og totalentrepriser. I løbet af fem år opbyggede Skjøde en faglig dygtig projektorganisation, som den dag i dag har til formål at levere én samlet løsning for vores bygherrer.

Finanskrise – og hvad så? (2010-2015)

Gartnerbyen og projektudvikling som strategi (2017-2024)

De første spæde skridt henimod en ny bydel blev taget i 2015, hvor Allan Nielsen så en mulighed i den gamle GASA-grund. Herefter fulgte et grundopkøb og en udviklingsfase med blandt andet helhedsplan og lokalplan, inden bygge- og anlægsarbejdet gik i gang i vinteren 2018. I 2024 lagde Skjøde den sidste hånd på Gartnerbyen, der således definerer en helt ny bydel på ca. 1.900 boliger til ca. 3.000 mennesker. Projektet karakteriseres som Skjødes hidtil største i historien.

Nyt fælles domicil og ny partner (2015-2016)

I mere end 40 år havde organisationen hovedkontor i Skalbjerg ved Vissenbjerg. Den øgede aktivitet i og omkring Odense-området gav anledning til at lede efter en ny lokation, og da chancen bød sig, opførte man i 2016 et nyt, fælles domicil på Blækhatten 27 i Odense SØ. Administrerende direktør, Allan Nielsen, begrundede det blandt andet med: ” Alle vore aktiviteter i Skjøde-regi og vores Odensebaserede serviceaktiviteter i Obyg samles i det nye domicil, så der opnås en synergi imellem de to organisationer”. Året før, i 2015, indtræder Allan Arno som partner i virksomheden.

ESG & ansvarlighed (2023-2026)

Fremtidens strategi (2026-nu)

Efter en periode med lavere aktivitet som følge af afmatning på boligmarkedet og ustabilitet på rente- og råvaremarkeder fastlægger Skjøde fra 2026 et klart strategisk fokus for de kommende år. Retningen er målrettet en overvægt på projektudvikling inden for erhverv, social infrastruktur og boliger, hvor langsigtet værdiskabelse er omdrejningspunktet. Strategien prioriterer i stigende grad ejendoms- og projektudvikling i joint venture‑modeller, hvor Skjøde udvikler projekter, ofte fra eget grundopkøb, i tæt samspil med investorer, kommuner, institutioner og slutbrugere.