Ansvarligt byggeri – en hjørnesten
I Skjøde-koncernen er ansvarlighed en hjørnesten – lige så naturligt som armeringsjern i et betonfundament. Vi går forrest, når det handler om bæredygtigt byggeri og grøn omstilling, både internt i organisationen og på de projekter, vi udfører for vores kunder. Vores egen hverdag er præget af ansvarlige valg: DGNB Guld-certificering af vores domicil, elbiler i flåden, biodiversitetsprojekter, systematisk ESG-rapportering og et dedikeret fokus på CO₂-reduktion. Men vi stopper ikke her. Allerede i de indledende faser af et byggeprojekt bidrager vores egne bæredygtighedsmedarbejdere og DGNB-konsulenter med rådgivning om, hvordan projektet kan optimeres og dokumenteres i en ansvarlig og fremtidssikret kontekst
Ambitionsniveauet er fastlagt
Vores vision rækker langt ud i fremtiden, da vi har fastlagt en ambitiøs målsætning om at reducere vores CO₂-udledning med yderligere 50% senest i 2029. Dette
betyder, at vi stræber efter at opnå en gennemsnitlig, årlig udledning på maksimalt 5 kg CO₂-ækv. pr. kvadratmeter senest i 2029.
Hvordan når vi målsætningen på
CO₂-ækv. pr. kvadratmeter?
… Gennem ansvarlige kompetencer
HOTSPOT Analyser
Vores hotspot‑analyser og LCA‑beregninger giver et klart billede af, hvor en bygnings største
klimaaftryk opstår. Ved at kortlægge udledningen på tværs af konstruktions- og materialegrupper identificerer vi de væsentligste reduktionsmuligheder. Det gør os i stand til at målrette optimeringer dér, hvor effekten er størst – og samtidig bringe til projekter til lavemissionsklasser og certificeringer.


Affaldssortering
Med 20 sorteringsfraktioner minimerer vi ressourcespild og dermed CO2-udledningen
på byggepladserne. Vi har særligt fokus på at minimere specifikke affaldstyper, der takserer højt i ressourcespild, heriblandt beton- og teglaffald. For at sikre den fulde værdikæde for byggeaffald etableres håndteringsaftaler med lokale distributører, der sikrer, at byggeaffaldet integreres i et cirkulært ressourceforbrugssystem.
Monitorering på byggepladsen
Ved løbende at følge energiforbruget på vores byggepladser har vi fået et klart billede af, hvor de største belastninger ligger i det daglige arbejde. Denne indsigt har gjort det muligt at sætte ind dér, hvor effekten er størst. Med simple, men målrettede tiltag – som smart-timere på midlertidige installationer samt vandbesparende armaturer og toiletter – har vi reduceret både el‑ og vandforbrug på vores byggepladser med op mod 45 %.


Ansvarlige materialevalg
I alle projekter tilstræber vi at indarbejde ressourcebesparende løsninger, metoder og materialevalg inden for de rammer, som vores kontraktlige forpligtelse med bygherre giver. Vi sætter krav til vores leverandører om, at vi ikke vil modtage materialer medfarlige giftstoffer, og at vi altid skal modtage datadokumentation for CO₂-udledningen forbundet med materialerne.
Biodiversitet
Biodiversitet – et begreb, der ofte forbindes med frodige skove og fjerne regnskove, men det spiller også en afgørende rolle i vores daglige omgivelser og byggeprojekter. Vi tilskynder til at integrere biodiversitet på ejendoms- og arealudviklingsprojekter, bl.a. igennem kravene for DGNB-certificeringer og vores eget DGNB-guld certificeret domicil.

Environmental Social Governance
Nøgletal 2025
9,44 kg/CO2/m2/år
5/5
4,4
27
