Arealudvikling

Byudvikling I Byomdannelse I Ejendomsudvikling I Projektudvikling

Arealudvikling i stor skala

By- og arealudvikling handler i sidste ende om at skabe områder, hvor mennesker har lyst til at bo, arbejde og opholde sig. For både kommuner, investorer og udviklingsselskaber er det væsentligt at skabe velfungerende områder, hvor kvalitet, helhed og gode rammer gør det attraktivt at etablere sig

For at lykkes kræver processen en sikker hånd om alt fra planlægning og partnerskaber til realisering og kommerciel forståelse. Vi arbejder derfor med en samlet tilgang, hvor analyser af markedspotentiale, målgrupper, områdets DNA og langsigtede driftsbehov bruges til at forme en helhed, der fungerer både bymæssigt og økonomisk. Det giver bygherrer og investorer et projekt, der står stærkt på markedet og er designet til at tiltrække de rette lejere og ejere.

Vi skaber rammerne for, at livet kan leves i de områder, vi udvikler. Det betyder, at hvert byggefelt tænkes ind i en større kontekst, så funktioner, flow, byrum og infrastruktur spiller sammen og styrker værdien af hele området. Resultatet er byudviklingsprojekter, der ikke kun ser gode ud på tegnebrættet, men fungerer i praksis og bliver attraktive steder at bosætte sig og drive virksomhed. Vores erfaring omfatter blandt andet Gartnerbyen i Odense, Sporbyen Scandia i Randers, Slagterigrunden i Odense og PFA’s erhvervsdomiciler i Cortex Park i Odense, herunder flere DGNB Guld-certificerede områder. Fælles for dem er, at de er udviklet med et tydeligt fokus på at skabe kvalitet, sammenhæng og værdi for både slutbruger og investorer.

Seneste arealudviklingsprojekter

2017: Gartnerbyen – visionen om en bydel

Arealudvikling Skjøde

Gartnerbyen 2018

2024: En helstøbt bydel

Allan Nielsen, CEO & Seniorpartner