På Dronningensvej i Nyborg kunne en spritny SuperBrugsen sidst i oktober slå dørene op, efter at Skjøde har gennemført en succesfuld renovering af bygningen.

For bygherren Coop har Skjøde således på blot ni uger haft til opgave at nedrive Kvickly-forretningens gamle bagerforretning og velfærdsfaciliteter med kælder for efterfølgende at etablere ny glasfacade, nyt vindfang, ny slagter med åben delikatesseafdeling og en helt ny parkeringsplads.

Struktur og god planlægning

Den nyåbnede SuperBrugsen stod klar til at byde de første kunder velkommen fredag d. 22. oktober.

”Vi har haft en enorm stram tidsplan, fordi vi skulle nedbryde både bygning med kælder og tilmed også en parkeringsplads på bare ni uger, så det har krævet struktur og god planlægning, men vi har haft et super godt samarbejde med Coop og er kommet godt i mål,” siger Henrik Sørensen Kongsted, projektchef hos Skjøde.

Se timelapse-video af projektet her: 
Kort version: https://vimeo.com/637384124/e0550ea020
Lang version: https://vimeo.com/637383649/8ebb0caf89