Det første af Skjødes to erhvervsdomiciler for PFA i Odenses Cortex Park har nu fået sin DGNB Guld-certificering. Certificeringen gives til erhvervsbyggerier, der udmærker sig på parametre som miljø, drift og økonomi.
Skjødes første af to markante erhvervsdomiciler i Odenses nye erhvervsområde Cortex Park har nu fået sin DGNB Guld-certificering.
DGNB er en internationalt anerkendt bæredygtighedsstandard inden for byggeri og er branchestandard i Danmark.
Du kan læse mere om Cortex Park-projektet her.
Sådan arbejder Skjøde med DGNB
I DGNB-systemet evalueres et byggeri eller byområde ud fra seks hovedområder: Miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet, proceskvalitet og områdekvalitet.
Skjøde har arbejdet med DGNB-standarden gennem flere år, og vi har løbende sørget for at uddanne vores medarbejdere inden for området. Således omfatter vores medarbejderstab en række DGNB-konsulenter.
Ved opstart af et DGNB-projekt sørger vi for sammen med bygherren at lægge en strategi for, hvordan der skal arbejdes med DGNB og andre miljørelaterede certificeringer.
En række af vores nye projekter er ligeledes DGNB-certificeret – både inden for erhverv- og boligbyggeri.
Endnu en DGNB-certificering på vej
Skjøde har som totalentreprenør stået bag i alt to kontordomiciler i Cortex Park, begge for PFA Ejendomme.
Det andet domicil stod færdigt i efteråret 2022 og er ligeledes projekteret og udført til at opnå en DGNB Guld-certificering.
Det projekt kan du læse mere om her.