HF & VUC i Odense og Thorvald Ellegaard Arena, som er opført af entreprenørvirksomheden H. Skjøde Knudsen A/S, var blandt de fire byggerier, da Odenses by- og kulturformand Jane Jegind torsdag den 23. april 2015 løftede sløret for de byggerier, der løb med årets pris for godt og smukt byggeri i Odense i 2014.

 
HF & VUC Fyn

Totalentreprenør: H. Skjøde Knudsen A/S
Bygherre: HF & VUC Fyn
Arkitekt: Cebra
Ingeniør:  Henry Jensen A/S

"Vi er stolte af resultatet. Bygningen står i dag fix og færdig, og yderligere er den blandt vinderne af årets pris for godt og smukt byggeri", udtaler Teknisk Chef hos Skjøde Allan Kronborg. "Det har været en spændende, men også udfordrende og sej proces at være totalentreprenør på et byggeri som HF & VUC Fyn", siger han. "Vi overtog et halvfærdigt byggeri efter et konkursbo. Vi skulle hurtigst muligt danne os et overblik og indgå aftaler med underentreprenører. Det var vigtigt, at få en effektiv byggeproces i gang så hurtigt som muligt, da bygningen stod uden vinduer, og det skulle lukkes inden vinteren", afslutter Allan.

HF & VUC Fyn er en skole med et fleksibelt og varieret læringsmiljø, der giver plads til de studerendes individuelle behov i en kollektiv bygning. Den 13.600 m2 store skole giver plads til 215 ansatte og ca. 3.500 studerende på et år. Den er organiseret omkring et gennemsigtigt og meget aktivt atrium kaldet AGORA - opkaldt efter offentlige samlingssteder i de gamle græske byer. Store glasovenlys sikrer en fornemmelse af vejret og lyset uden for bygningen. Uanset hvilken etage man befinder sig på, kan man se og fornemme livet på alle etagerne. Skolen er bygget ud fra det princip, at der for de studerende er ro til fordybelse i toppen - og plads til aktivitet i bunden af bygningen. I kælderen er der etableret multisal til motion, koncerter m.m. og parkering til ca. 60 biler.

 
Thorvald Ellegaard Arena

Storentreprise: H. Skjøde Knudsen A/S
Bygherre: Odense Kommune
Arkitekt: Mikkelsen Arkitekter A/S, Populous
Ingeniør: Buro Happold, Rambøll

"Vi synes, det har været et utroligt spændende projekt at være en del af, og vi er stolte af at have været med til at bidrage til udviklingen i Odense - ovenikøbet med et så flot byggeri, at det har vundet en pris for godt og smukt byggeri", udtaler Jens Toft, afdelingschef for Skjødes egenproduktion.

Thorvald Ellegaard Arena, Odenses nye 7.200 kvadratmeter store cykel- og atletikbane, indeholder en 250 meter lang cykelbane udformet efter internationale standarder. Den nye overdækkede bane er placeret i forsænkningen, hvor den eksisterende udendørs cykelbane var placeret. Banen med tilhørende supportfunktioner er trykket ned i terræn, medens selve det store formede og overdækkende membranvolumen er visuelt friholdt som en selvstændig form. Cykelbanen er udført i kombination med atletikbaner indeholdende bl.a. en 200 meter løbebane i inderkredsen.

For yderligere information kontakt venligst Teknisk Chef Allan Kronborg, mobil: 2722 1710, mail: akr@skjode.dk eller afdelingschef for egenproduktion Lars Christian Jensen, mobil: 4214 1701, mail: lcj@skjode.dk

Odense Offentlige Slagtehuse

Preview

Brønshøj Skole

Preview