Jesper Guldberg, 28 år, under uddannelse til bygningskonstruktør
I praktik hos Skjøde i 100 dage.
 

Skjøde er en tilpas stor virksomhed med nogle interessante byggerier. Jeg havde ikke lyst til at være i hverken et lille eller et kæmpestort firma, men ville gerne ud et sted, hvor jeg kunne prøve noget forskelligt og få nogle udfordringer. Jeg er meget nysgerrig og søgende – og skal gerne udfordres lidt. Skjøde er super gode til at tage imod. Man får virkelig prøvet sine evner og grænser af og får lov til at bruge de færdigheder, man har fået gennem tre år på skolen. Man bliver kastet ud i opgaverne, men man sidder ikke alene med det. Der er altid en, man lige kan ringe til. Vi arbejder på fuldstændigt lige vilkår. Vi har en uformel kultur, hvor ingen kigger opad eller nedad. Vi ser lige på hinanden og har meget sparring og dialog. Vores projektchef sørger også for, at man har det godt og ikke bliver efterladt. Han tager sig tid til en rolig snak, selv om her er travlt. Det er beundringsværdigt. 
 
Folk er imødekommende og flinke – de byder én velkommen og tilbyder deres hjælp. Der er en god kollegial ånd, og folk er gode til at tage hånd om én. Når man kommer som helt ny og sidder og kigger ud over et kontorlandskab, hvor man ikke en gang ved hvor kaffen eller toilettet er… så er det rart med nogle venlige kolleger. De kom både med kaffe og rundvisning. Man skal have hår på brystet, når man møder en flok håndværkere, man skal styre. Så er det rart at have nogle gode kolleger at støtte sig til.
 
I Skjøde har vi en meget travl hverdag. Men trods det, så synes jeg, vi er gode til på tværs af byggepladser og fag at hjælpe hinanden. Der bliver ringet meget rundt, og man hjælper hinanden meget. Selv om folk er booket godt op og har rigtigt travlt, så tager de sig tid til at hjælpe.
 
Jeg får de udfordringer, jeg gerne vil have. Man skal være nysgerrig og spørge – så får du svar og opgaver. Når man selv kommer med en åbenhed og nysgerrighed, så er der også mere at hente. Personlig udvikling er super vigtigt – og det er gode kolleger også. Der er støtte til de små slåskampe, der kommer på byggepladsen, hvor der godt kan være en hård tone. Det kan være verbalt hårdt. De går ikke med fløjlshandsker. 
 
Man får en spændende og udfordrende hverdag med rigtig mange jern i ilden. Man har rigtig mange bolde i luften, som ikke altid rammer den vej, man ønsker. Man får lov – og hvis man bare selv siger til, så får man også hjælp. Det bliver der ikke rynket på næsen af. Det er forståeligt for dem. Man bliver hjulpet meget på vej. De er gode til at tage hånd om os unge og kan godt forstå, at en 30-årig ikke har en 50-årigs erfaring. Man kan trygt sige, når der er noget, man ikke forstår.

.$lb3.'OdenseBygningsservice' .$lb3.'OdenseBygningsservice