Foto: Steffen Johannesen på byggepladsen i Gartnerbyen.

Steffen Johannesen, udlært bygningskonstruktør og maskinfører, nu byggekoordinatorstuderende 
Praktikperiode foråret 2021 

 

Hvad har dine opgaver været?

”Jeg har været vidt omkring og lavet lidt af det hele. Lige fra forefaldende arbejde, til byggepladstilsyn, fejl og mangler, kvalitetssikring og entreprisestyring. Jeg er blevet godt udfordret og har fået en masse læring.”

 

Hvad har det bedste ved praktikforløbet været?

”Det bedste har helt klart været det team, jeg har været en del af. Derudover har jeg fået en masse selvtillid og tro på egne evner, fordi jeg har fået god respons fra dem, som jeg har arbejdet sammen med. Jeg er blevet bekræftet i, at jeg har taget det rigtige uddannelsesvalg.”

 

Hvordan har det været at være en del af Skjøde?

”For mig er Skjøde et stort og fornuftigt firma at være i praktik ved, hvor ens kollegaer er meget imødekommende og giver sig tid til at forklare tingene.”