Bekrivelse:

Byggesagen omfattede opførelse af et nyt moderne plejecenter med 96 boliger og tilhørende fælles- og servicearealer samt et aktivitetscenter. Byggeriet er opført i 3 etager med delvis kælder. Plejecentret blev opført i to etaper med første etape i perioden maj 2012 - februar 2013 og anden etape i perioden marts 2013 - juli 2014. 

Først blev den ene del af det eksisterende center nedrevet, hvor den 1. del af det nye plejecenter blev opbygget. Efterfølgende flyttede beboerne fra det gamle plejehjem over i 1. etape af det nye center. Herefter nedrev man det resterende ældre og utidssvarende center, og den sidste etape af centret blev opbygget.

Plejecentret er placeret i et tæt bebygget område, hvorfor der blev stillet store krav til logistikplanlægning og styring i udførelsesfasen. Endvidere skete planlægningen og udførelsen i videst muligt omfang, så der var mindst mulig gene for de omkringliggende bebyggelser og plejecentrets beboere. 

Fakta
Enterprisetype Hovedenterprise
Lokalitet Kgs. Lyngby
Omfang 8.750 m2
Tidsforløb 24 måneder